6 hurtige: Spis mere frugt og grønt i hverdagen

De dér 6 om dagen, ikke? Driller de lidt? Eller har du bare brug for nye ideer til, hvordan frugt og grønt naturligt bliver en del af dagens måltider for både børn og voksne? Vi forstår dig! Derfor har vi samlet vores seks bedste tips til, hvordan du får mere frugt og grønt indenbords i hverdagen.


1. Få integreret lidt frugt eller grønt i alle dagens måltider, så det hele ikke skal spises til aftensmaden. På den måde kan det føles mindre uoverskueligt at få spist nok grønt, da det ikke bliver en kamp om at få nok ned på én gang. Fordel i stedet ud over dagen med f.eks. en banan til morgenmaden, gulerodsstave som mellemmåltid og en lækker salat til aftensmaden.

2. Tilføj grøntsager hvor du kan. F.eks. i din kødsovs, lasagne eller frikadeller. Vær åben for nye muligheder i madlavningen og prøv at tilføje grøntsager til de retter, du i forvejen spiser. Dette kan samtidig bruges som en måde at skære ned på dit kødforbrug, hvis du ønsker dette.

3. Udnyt grøntsagernes mange muligheder. Der er så mange måder at variere dine grøntsager på, så du ikke bliver træt af at spise det samme igen og igen. Ud over at spise dine grøntsager rå, kan du bage, koge, dampe eller stege dem, og kun fantasien sætter grænser.

4. Lav en eftermiddagstallerken med udskåret frugt og grønt, som er nemt for både store og små at hapse i sig og hygge sig med inden aftensmaden. På den måde kan du gøre det til en lækker snack og samtidig begrænse sandsynligheden for at overspise til aftensmaden.

5. Lav lækre smoothies! Det er en super god og lækker måde lynhurtigt at indtage en masse frugt og grønt, og der er mulighed for stor variation, alt efter hvad du godt kan lide. Start f.eks. dagen med en frisk smoothie - det skaber en god sund bund forud for din dag.

6. Spis friske råvarer efter sæson. Sådan får du de mest smagfulde råvarer, som gør det til en ren fornøjelse at indtage både frugt og grønt. Når du spiser efter sæson, spiser du samtidig de råvarer, som på det givne tidspunkt har det højeste indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter.

...og nå ja, du kan selvfølgelig også shoppe det hele online og få det leveret lige til døren, så det er nemt at gå til ;-) Og den del er noget, som vi meget gerne hjælper med til! Hos Green Pleasure finder du et bredt og 100% økologisk udvalg af sæsonens allerbedste råvarer, som kommer direkte fra avlerne. Friskere bliver det ikke!

Søg