Derfor bør du spise mere kål

Rødkål, hvidkål, blomkål, grønkål, palmekål, spidskål... og vi kunne blive ved med listen af de mange fantastiske kåltyper! Læs med her og bliv klogere på, hvorfor kål er så godt for os.


Mange kåltyper er allerede en naturlig del af vores kost, men alligevel står kål sjældent øverst på listen over vores favoritspise, og det er en skam, for kål er nemlig super sundt og godt for os. Generelt indeholder kål bl.a. mange kostfibre, som fylder godt i maven og giver en god mæthedsfornemmelse. Samtidig bidrager de mange kostfibre til en god fordøjelse.

Kål består også af et højt indhold af C-vitamin og antioxidanter, som er med til at styrke immunforsvaret, og faktisk dækker 100g. kål hele dit daglige behov for C-vitamin. Samtidig indeholder kål store mængder calcium, som styrker knoglerne. Og nå ja, så er kål også fedt- og kaloriefattigt, så du kan altså snildt spise dig mæt uden at indtage en masse kalorier.

Stadig i tvivl om, hvorfor du skal spise mere kål? Læs mere om de enkelte kåltyper i produktbeskrivelsen i vores sortiment, som dækker et bredt udvalg af sæsonens bedste kål. Find dem alle i Bland Selv sortimentet her.

Søg