Derfor skal du ikke holde igen med at spise kiwi

Kiwi er af mange sundhedseksperter blevet udråbt som en vaskeægte superfood på grund af dens mange sundhedsfremmende egenskaber. I dette indlæg dykker vi ned i den lille grønne frugt for at blive klogere på, hvorfor du endelig ikke skal holde igen med at spise den!

Kiwien er noget for sig med sin brune behårede skal og flotte grønne indre som smagsmæssigt minder lidt om en blanding af jordbær og stikkelsbær. Faktisk var frugtens oprindelige navn "kinesisk stikkelsbær", som jo egentlig passer meget godt. Både på grund af de smagsmæssige nuancer, men også fordi kiwi oprindeligt stammer fra Kina. I dag dyrkes kiwi dog i store dele af verden som Italien, Spanien, USA, New Zealand og Frankrig året rundt.

Kiwien som superfood

Kigger man rent botanisk på kiwien, så er den egentlig et bær og ikke en frugt, selvom vi regner den for at være en frugt. Der findes flere forskellige sorter, som svinger i bl.a. størrelse, form, farve, smag og indhold af C-vitamin, men de mest almindelige er dog dem på størrelse med et hønseæg, som har en tynd skræl og grønt frugtkød med små sorte kerner.

Kiwi indeholder generelt store mængder C-vitamin. Faktisk indeholder de omkring 92 mg pr. 100g. Til sammenligning indeholder appelsiner omkring 53 mg pr. 100g. Derudover indeholder kiwi også en god blanding af A-vitamin, E-vitamin, magnesium, kalium og kostfibre, og derfor bliver den ofte omtalt som en af de "superfoods", som er ekstra sunde og gode for os.

Kan man spise skrællen på en kiwi?

Mange spiser kun kiwiens frugtkød, men det er egentlig en skam. Du kan nemlig sagtens spise den med skræl på, og i skrællen sidder der oven i købet flere gode vitaminer, kostfibre og antioxidanter. Bryder du dig ikke så meget om tanken om at spise den behårede skræl, så afprøv det ved at skære den i mindre stykker eller skiver, så du ikke får så meget af skrællen ad gangen. Husk at vaske kiwien, før du spiser den med skræl på.

Spis kiwien til morgenmaden, som en mellemsnack eller måske i en lækker frugtsalat eller dessert. Der er i hvert fald god grund til at spise den lille grønne frugt, som er en vaskeægte superfood! Du finder økologisk kiwi hos Green Pleasure både i Bland Selv sortimentet lige her, men også som en hel kasse med tre kilo lækker økologisk kiwi her.

Søg