Hvad er forskellen på røde, gule og grønne peberfrugter?

Peberfrugten er en af de mest populære grøntsager i Danmark, som nydes i et væld af forskellige retter. Mange har måske sin egen favorit, for ud over farveforskellen er der selvfølgelig også en smagsforskel. Men hvad er det egentlig, der gør peberfrugterne forskellige?

De mest almindelige peberfrugter er enten røde, gule eller grønne, men de kan også være orange, brune og violette. Og faktisk er farven et udtryk for, hvor moden peberfrugten er. Den grønne peberfrugt er plukket, før den er blevet fuldmoden, og derfor har den også en mere bitter smag, som minder lidt om ærter, hvilket skyldes stoffet klorofyl.

Når peberfrugten gradvist modner, vil den blive gul og til sidst rød, når den er helt moden. De gule peberfrugter kan være et mellemtrin i modningen mellem grøn og rød, men oftest vil de gule peberfrugter du køber dog være udviklet som netop gule, og derfor vil de ikke skifte farve til rød. De gule såvel som de røde har en markant mildere og sødere smag end de grønne.

Hvad er sundest?

Men hvad så? Er den ene så mere sund end den anden? Her er svaret egentlig nej. Der er dog forskellige fordele ved peberfrugterne. F.eks. indeholder den røde mere C-vitamin end den grønne, som dog til gengæld indeholder mere af andre gavnlige stoffer. Peberfrugter generelt er kaloriefattige og indeholder ud over C-vitamin både capsaicin, A-vitamin, E-vitamin, og så er de rige på antioxidanter!

Der er derfor god grund til at spise løs af de populære peberfrugter uanset hvilken farve, der er din personlige favorit - de er alle sande vitaminbomber, som giver fantastisk smag til madlavningen. Er du til rød, gul eller grøn peberfrugt, så finder du alle tre i vores Bland Selv sortiment lige her.

Søg