Nyhed: Padron Pebre - en spansk specialitet!

Økologiske Padrón pebre, eller Pimientos de Padrón i Spanien, er en yderst populær spansk specialitet! De bliver spist i hele Spanien som bl.a. tapasanretning. Pebrene smager himmelsk og er super nemme at lave.

Pimientos betyder peberfrugt på spansk, og ordet Padrón stammer faktisk fra en kommune fra provinsen Galicien i den nordvestlige del af Spanien, hvor pebrene er meget populære.

I regionen er der et spansk udtryk om pebrene: Os pementos de Padrón, uns pican e outros non ("Padrón pebre, nogle er stærke, nogle er ikke").

Padrón pebre er små i størrelsen sammenlignet med andre sorter af peberfrugter på cirka 5-7 cm. i længden. Farven varierer normalt fra lys grøn til gul-grøn. Det hører til sjældenhederne, men de kan også fås i en rødlig-grønlig farve. 

Padrón pebre har en særlig karakteristik smag, hvor bl.a. styrken på de individuelle pebre kan variere. Det gør dem til en helt særlig kulinarisk oplevelse, da man kan blive overrasket, når man spiser dem. Hvorvidt en peber opleves mild eller stærk, afhænger af mængden af sollys, vand og temperatur som den modtager imens den hænger og modner på planten. Hele peberen kan spises undtagen stilken. 

Det siges i Spanien, at udelukkende vanding af jorden rundt om planten sandsynligvis vil producere mildere pebre, mens vanding af hele planten, inklusive blade og stilke, producerer peberfrugter af en mere spicy sort.

Bestil her den velsmagende spanske specialitet

Stegte/grillede padrón pebre

grillede padron pebre

Søg