Så er den her: Øko Hass Avocado

Så er høstsæsonen for de økologiske Hass avocadoer langt om længe i gang, og vores avler i Malaga er klar til at levere den delikate og cremede frugt til dig. Læs mere om den velkendte og næringsrige avocado her.

Hass avocado er den mest kommercielle avocadosort og derfor også den sort, som de fleste forbinder med en avocado. Den er oval, har et tykt sort/lilla skind med ujævn tekstur og har en dejlig fyldig og nøddeagtig smag. Høstsæsonen for denne sort starter i november og fortsætter frem til maj.

Hass avocado skifter farve ved modning

Generelt for avocado gælder det, at de først modnes, efter de er blevet høstet fra træerne. På Hass avocadoen skifter skindet dog farve fra grøn til en mørkere, næsten sort, farve, når den modnes, i modsætning til Bacon avocado som bevarer den grønne farve ved modning. Derfor kan det være lettere at gennemskue, hvornår en Hass avocado er spiseklar. Er den moden, giver den let efter, men begynder den at blive rynket, er den overmoden. Er du i tvivl om, hvordan du ser, om en avocado er moden, har vi beskrevet netop dette i et andet indlæg.

En næringsrig frugt

Mange tror, at avocado er en grøntsag, men faktisk er det en frugt — og en meget næringsrig én af slagsen, som indeholder en lang række vitaminer som f.eks. A-, B-, C- og E-vitamin samt både jern, kalium og kalcium. Selvom avocado er en fed frugt, så er det sundt og umættet fedt, som er rigtig godt for os.

Faktisk er avocado kendt som "hjertets frugt". Dette kommer ikke alene af formens lighed med det vigtige organ, men også fordi dets olier er gode til at reducere kolesterol og beskytte hjertekredsløbssystemet. Der er derfor et hav af gode grunde til, hvorfor du bør inkludere avocado i din kost — for ikke at snakke om de mange lækre måder, som avocado kan anvendes i retter både morgen, middag og aften inklusiv desserter.

Bestil Øko Hass avocado fra vores spanske avler allerede i dag og få sæsonens første levering.

Søg