Lækre dadelkugler med appelsin

Dadelkugler er en super nem og ikke mindst lækker snack, som får en fantastisk sødme fra dadlerne! Har du brug for et sundere alternativ til en snack eller dessert, kan vi godt garantere, at du vil elske disse.

Green Pleasure opskrifter: Dadelkugler

Ca. 25-30 kugler

Ingredienser:
150 g dadler
75 g mandler
4 spsk appelsinsaft eller anden væske
4 spsk kokosmel
4-5 spsk finvalsede havregryn
2 spsk kakaopulver
kokosmel eller kakao til at trille kuglerne i

Sådan gør du:
1. Først fjernes stenen fra dadlerne
2. Dadler og mandler køres enten i en minihakker til det er findelt eller hakkes fint med en kniv
3. Appelsinsaft eller anden væske tilsættes sammen med kokosmel, havregryn og kakao og massen røres sammen. Afhængig af konsistensen kan du tilføje lidt ekstra væske eller havregryn, så massen er er til at trille til kugler
4. Tril kugler og vend dem herefter i kokosmel, kakao eller andet efter din smag
5. Sæt dadelkuglerne på køl, indtil de skal serveres

I vores sortiment finder du både de lækreste store økologiske medjool dadler, sprøde øko mandler og de saftigste øko appelsiner fra Spanien. Det hele kan også tilføjes til din personlige Bland Selv kasse.

Søg