Saltsyltede citroner

Har du prøvet at lave lækre saltede citroner? Hvis ikke, så bør du næsten gøre dig selv den tjeneste at prøve det — det er en fantastisk smagsgiver fra det marokkanske køkken, som giver en unik smag til alt fra salater til supper eller kødretter!

Green Pleasure opskrift: Saltsyltede citroner
Ingredienser:
6 økologiske citroner
3-4 dl groft havsalt
Et stort sylteglas

Sådan gør du:
1. Vask citronerne og skær et kryds fra top og næsten helt til bund i fem af citronerne
2. Kom godt med salt på og i citronerne, læg dem i et skoldet sylteglas og pres dem godt sammen
3. Fyld det resterende salt ovenpå og pres så saften fra den sidste citron ned i glasset. Er citronerne dækket af saften, lukkes låget blot, og hvis ikke hælder du lidt mere citronsaft eller kogende vand ovenpå, indtil citronerne er dækket
4. Opbevar glasset med dine saltsyltede citroner i et mørkt og køligt sted i 1-2 måneder, inden du bruger citronerne. Vend dem indimellem for at fordele saltet
5. Når citronerne har trukket i saltlagen i mindst en måned, er de klar til brug og kan herefter opbevares i køleskabet

Du kan finde dine saftige økologiske citroner lige her.

Søg