Savoykål med krydret oksekød

Er du vild med mexicansk mad og ønsker et alternativ til de almindelige tortillas, så anbefaler vi denne lækre opskrift med økologisk savoykål som "skål" til det krydrede oksekødfyld.

Opskriftsudvikler: Maj Schjøth, majspassion.dk

Green Pleasure - Savoykål med krydret oksekød

Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
1 stk friskt savoykål
Lidt olivenolie til at stege i
500 gram hakket oksekød af god kvalitet (eller plantefars)
1 stk gult løg - fintsnittet
2 fed hvidløg - knust
1 lille dåse majs - drænet
1 dåse sorte bønner eller kidneybønner - skyllet og drænet
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk sød paprika
1 tsk røget paprika
1/2-1 tsk chipotle chili (alt efter hvor stærk du ønsker den)
1 spsk karrypaste
1 dåse flåede, hakkede tomater
Lidt fishsauce til at smage til med
1/2 håndfuld frisk bredbladet persille eller koriander - fintsnittet (som pynt ved servering)
1 portion guacamole (som tilbehør ved servering)
Revet parmesan (som tilbehør ved servering)

Sådan gør du:
1. Start med at lave kødsaucen ved at varme olien op i en dyb pande. Sauter heri de fintsnittede løg og herefter hvidløg.
2. Tilføj karrypaste og krydderierne og lad dem sautere med, indtil de dufter dejligt.
3. Herefter tilsætter du det hakkede kød (eller plantefars) og steger det godt igennem.
4. Tilføj de flåede, hakkede tomater og lad saucen simre nogle minutter, inden du tilsætter majs og sorte bønner eller kidneybønner. Kog igennem og smag til.
Vigtigt: Retten må endelig ikke være flydende, så al væde skal koges væk.
5. Juster med flagesalt, friskkværnet peber og fishsauce. Synes du, at retten skal være stærkere, kan du fint tilsætte ekstra chipotle.
6. Bræk bladene af savoykålen, og skyl dem under koldt rindende vand. Lad dem dryppe godt af.
7. Fyld dem med lidt af den krydrede oksekød, top med guacamole, fintsnittet bredbladet persille og riv lidt parmesan henover.

TIP: undlad at fylde for meget i hver "skål", da de så bliver svære at spise uden, at fyldet falder ud.

Find dit økologisk savoykål i vores Bland Selv sortiment.

Husk vi også har en lækker opskrift på guacamole med chili, som du kan anvendes som tilbehør til retten.

Søg