Øko Basilikum 50g

Basilikum bringer smagen og duften af Italien hjem til dit køkken! Friskplukket direkte fra et familieejet gartneri på Østsjælland. En ægte grøn fornøjelse!

Bestil dine varer inden torsdag kl. 10 og få dem leveret til døren den efterfølgende tirsdag på Sjælland og onsdag på Fyn og i Jylland

Husk du får fri fragt ved køb for over 599 kr.

Vi leverer udelukkende 100% økologiske råvarer med fokus på smag og kvalitet fra passionerede avlere

Beskrivelse

Beskrivelse

Basilikum (Ocimum basilicum) er en af de mest anvendte krydderurter i det italienske køkken, og med god grund, fordi denne urt smager og dufter fantastisk. De smukke karakteristiske grønne blade afgiver en aromatisk duft og smag, især når de gnides mellem fingrene. Smagen er let krydret og er rig på A-vitamin, magnesium og æteriske olier. Basilikum er herhjemme i Danmark den anden mest foretrukne krydderurt, kun overgået af persille. 

Find også basilikum i vores Bland Selv sortiment med mere end 70 forskellige andre sæsonråvarer.

Indhold

Varebetegnelse: Økologisk basilikum

Sort: Genovese

Klasse: 1

Vægt: 50 gram

Oprindelsesland: Danmark

Sæson: Basilikum fås hele året rundt. 

Fra familieejet gartneri 

Vores økologiske krydderurter kommer fra et familieejet gartneri på den østlige del af Sjælland. Gartneriet har dyrket krydderurter og grøntsager af højeste kvalitet siden 1958, hvor ægteparret Tove og Erling såede de første spæde skud på deres marker. Bæredygtighed er en kerneværdi og gartneriet anvender vindmølleenergi og økologisk kompost til produktion af urterne og grøntsagerne. 

Anvendelse 

Basilikumplantens unge bladskud, uden blomster, anvendes i madlavningen. Basilikum tilføjer en dejlig smag til pastaretter, retter med tomat, til saucer, grøn pesto og i salater som f.eks. caprese med mozzarella ost og tomat. Basilikum passer også rigtig godt sammen med hvidløg. 

Opbevaring

Afskåren basilikum opbevares bedst i en lufttæt beholder i køleskabet. Her er holdbarheden omkring 3-4 dage.

Vidste du...

At urtens navn stammer fra det græske og betyder kongelig? Især i Italien kan man godt argumentere for at urten har royal status, da den anvendes i et væld af forskellige italienske retter.

Søg