FAQ - ofte stillede spørgsmål

På denne side kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål, som vores kunder stiller os. Søg i vores FAQ og find hurtigt frem til de oplysninger, du leder efter.

Bestilling 

Hvad er deadline for bestilling? 

Deadline for bestilling er hver torsdag kl. 10:00 for levering i den efterfølgende uge. Så hvis du bestiller i en nystartet uge inden torsdag kl. 10:00, så får du dine varer tirsdag eller onsdag i ugen efter. 

Hvad gør jeg, hvis jeg har ændringer til min ordre? 

Hvis du har ændringer til din ordre, er du velkommen til enten at ringe til os på tlf. 30 71 71 71 eller sende os en mail på kontakt@greenpleasure.com. Så sørger vi for at opdatere din ordre for dig. 

Hvorfor har jeg ikke modtaget min ordrebekræftelse? 

Hvis du ikke har modtaget din ordrebekræftelse, kan det skyldes, at den er røget i din spam-mappe. Hvis du ikke finder den dér, kan det være, at din ordre ikke er gået igennem eller du har tastet din mail-adresse forkert.

Skriv derfor til os på kontakt@greenpleasure.com eller ring på tlf. 30 71 71 71, så sidder vi klar til hjælpe dig.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan gennemføre min bestilling? 

Hvis du har udfordringer med at gennemføre din bestilling, bedes du kontakte os, så vi kan guide dig gennem bestillingsprocessen.

Levering 

Leverer Green Pleasure til hele Danmark? 

Ja, vi leverer varer til hele Danmark. Vær opmærksom på, at vi leverer på Sjælland om tirsdagen og på Fyn og i Jylland om onsdagen. Skal du have leveret varer til en ikke-brofast ø, bedes du kontakte vores kundeservice på tlf. 30 71 71 71 for mere information, så vi kan arrangere din levering.

Hvad koster levering? 

Levering koster 59 kr., uanset hvor i landet du bor. Køber du for minimum 599 kr. på samme ordre, er fragten gratis.

Hvornår bliver mine varer leveret? 

Bestiller du dine varer senest torsdag kl. 10:00 får du dine varer leveret til din adresse den følgende tirsdag på Sjælland og onsdag på Fyn og i Jylland. Bor du på en ikke-brofast ø, bedes du kontakte os, så vi kan arrangere din levering.

Hvordan leverer I varerne?

Vores distributørpartner leverer til din dør mellem kl. 09.00 og 21.00. På dagen for levering modtager du en mail med et nærmere leveringstidspunkt.

Der tages forbehold for ændringer i leveringstidspunktet, samt at der kan opstå forsinkelser.

Skal jeg være hjemme, når varerne leveres?

Nej, det behøver du ikke. Hvis du har specifikke ønsker til, hvor chaufføren skal stille dine varer, så kan du tilføje en bemærkning i indkøbskurven ved bestilling.

Hvad gør jeg, hvis jeg bor i en aflåst opgang? 

Hvis du bor i en aflåst opgang, vil chaufføren altid ringe på hos dig til at starte med. Hvis du ikke er hjemme, vil chaufføren forsøge at komme ind i opgangen ved at ringe på hos dine naboer. Hvis det ikke lykkes at komme ind i din opgang, vil chaufføren ringe til dig og aftale et sted, hvor varerne kan stilles. Kan chaufføren ikke få fat i dig tages varerne med videre på ruten og leveres på et andet tidspunkt. Forsøg så vidt muligt at have et sted, hvor varerne kan stilles, såfremt du ikke er hjemme ved levering. På den måde sikrer vi, at du får dine varer til tiden.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har modtaget varerne? 

Har du mod forventning ikke modtaget din levering, beder vi dig sende en e-mail til kontakt@greenpleasure.com eller ringe på tlf. 30 71 71 71, så vi hjælpe dig. Vær dog opmærksom på, at vi leverer fra kl. 9.00 om morgenen og helt frem til kl. 21.00 om aftenen, og at der kan opstå forsinkelser på turen for vores leverandør. .

Kan jeg afhente mine varer hos jer? 

Ja, hvis du ønsker at spare fragten, kan du vælge "Afhentning", når du opretter din bestilling hos os. Varerne kan afhentes den tirsdag, hvor du ellers ville have fået dem leveret fra os.

Vores adresse er Greve Main 9, 2670 Greve.

Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål til afhentning. Også hvis du og din arbejdsplads ønsker at modtage frisk frugt og grønt lige til jeres dør. 

Leverer i til Bornholm? 

Ja vi leverer til Bornholm. Hver onsdag kan bestillinger til Bornholm afhentes på Vesthavnsvej 4, 3700 Rønne hos BHS Logistics.

Tager I de tomme trækasser retur? 

Ja, det gør vi. Har du tidligere fået leveret varer fra Green Pleasure, tager vi meget gerne trækasserne retur, når vi kommer med din næste levering. Stil kassen ud, så tager vores chauffør den med sig, så vi kan genbruge den til kommende leveringer.

OBS! Vi tager kun trækasser retur og ikke papkasser.

Bland Selv koncept

Hvordan blander jeg min egen kasse? 

Tryk på ’Bland selv’ på hjemmesiden og du kommer til oversigten over vores økologiske varer.

I vareoversigten kan du se om varerne tilføjes stykvis eller efter kg. Du betaler kun for de mængder du specifikt selv vælger. Tryk på ’tilføj’ knappen under din personlige favoritter og vælg det antal du ønsker. Herefter kan du se hvad du har i bland-selv kassen ved at trykke ’Se din Bland-Selv kasse’ i den grønne pop-up boks.

Når du er tilfreds med dit udvalg, så trykker du på ’’Læg din personlige kasse i kurven’’.

 

Hvor meget kan jeg blande? 

Du kan blande så meget som dit hjerte begærer i din egen personlige kasse. Bland det du ønsker at nyde til dit eget behov. Der er ingen begrænsninger!

Hvad kan der være i min personlige bland selv kasse? 

Du kan blande fra hele vores økologiske friske sortiment. Lige fra kun grøntsager eller frugt, til at mixe dine egne personlige grøntsager og frugter sammen.

Afhentning af råvarer

Hvor skal jeg afhente mine varer? 

Dine varer står klar i SFT/Samskip bygningen på Greve Main 9, 2670 Greve. Det er en 2 etagers bygning, som ligger på det sidste vejstykke, hvor der er en grøn midterrabat når man er drejet af i rundkørslen ved Mosede Landevej. Medbring din bekræftelsesmail, når du afhenter. 

Hvornår kan jeg senest afhente

Du kan afhente tirsdag fra klokken 12:00 til 16:00. 

Onsdag-fredag 08:00-16:00. 

Søg