Vi er ”grønthandlere” gennem årtier. Ikke med egen salgsvogn på strøget, men som indkøbere i nogle af Danmarks og endda verdens største grøntselskaber. Som fagfolk ved vi derfor nøjagtig, hvilke produkter der er bedst i de enkelte lande. Vi ved endda, hvilke regioner der har de mest velsmagende frugter og grøntsager, fordi den enkelte bonde brænder for sine produkter og miljøet. Den viden synes vi, at du skal have glæde af. Derfor har vi startet Green Pleasure.
Friske råvarer direkte fra jord til bord
Hos Green Pleasure bringer vi 100% friske råvarer fra Europas bedste økologiske avlere til dig – direkte fra høst. Gennem vores direkte kontakt til avlerne, sikrer vi, at du altid modtager de allermest friske råvarer, som først høstes, når du har bestilt dine varer hos os. På den måde forlænger vi råvarernes holdbarhed og mindsker sammen madspild.
Vejen fra jord til bord er derfor ikke lang, når du handler hos Green Pleasure. Det sikrer vi ved at undgå mellemled i transporten som f.eks. kølelagre og modningskamre. Sådan reducerer vi samtidig CO2-forbruget betydeligt. Netop hensynet til miljøet er altafgørende for os. Det gælder både i måden vi transporterer råvarerne på, men i høj grad også i måden de bliver produceret på. Derfor samarbejder vi kun med avlere, hvor produktionen er bæredygtig.
Fokus på smag og kvalitet
Hos Green Pleasure går vi aldrig på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Det skal altid være en fornøjelse at sætte tænderne i friske råvarer, og smagen skal være mere end i orden. Derfor finder du kun sorter i vores sortiment, som er i sæson. Vi mener ikke, at kvalitetsråvarer skal være for de få, og derfor har vi optimeret alle facetter af forretningen, så vores priser er konkurrencedygtige, uanset om du køber én kasse eller flere.
Bestil torsdag og få leveret den følgende tirsdag eller onsdag
Bestiller du dine varer senest torsdag kl. 10:00, bliver de leveret til din dør den følgende tirsdag ved bestillinger på Sjælland og onsdag ved bestillinger på Fyn og i Jylland. Vi leverer til hele Danmark – kontakt os hvis du bor på en ikke-brofast ø, så vi kan arrangere din levering.
Dine varer leveres i genanvendelige trækasser og papkasser, som stilles ved din hoveddør, medmindre du har oplyst andet ønsket til os i forbindelse med din bestilling. Leveringen sker i tidsrummet kl. 9.00-20.00.
Få fri fragt ved køb for 599 kr.!
Når du handler hos Green Pleasure, koster fragten 59 kr., uanset hvor i landet du skal have leveret dine varer. Køber du varer for minimum 599 kr. på samme ordre, får du fri fragt på din levering.