Øko Galia Melon 1stk

Delikat og saftig galia melon direkte fra det solrige Andalusien! De høstes på din bestilling og kan slukke tørsten på selv de varmeste sommerdage. En ægte grøn fornøjelse og velbekomme!

Bestil dine varer inden torsdag kl. 10 og få dem leveret til døren den efterfølgende tirsdag. Vi leverer til hele Danmark.

Husk du får fri fragt ved køb for over 599 kr.

Vi leverer udelukkende 100% økologiske råvarer med fokus på smag og kvalitet fra passionerede avlere

Beskrivelse

Beskrivelse

Smagfulde og søde galia meloner direkte fra vores spanske avler i Andalusien, den sydligste og solrige spanske region. Galia melonerne er fyldt med masser af smag og sødme, som er perfekt på en varm sommerdag! Den karakteristiske ovale melon har et smukt grønligt frugtkød og en stærk aromatisk duft. En frisk og moden galia melon, skal udskille en dejlig duft af melon på toppen af melonen hvor stilken har siddet. Melonernes sukkerindhold er højest når de er friskhøstede, og derfor får du altid en smagfuld oplevelse med vores galia meloner, da de høstes på din bestilling. 

Meloner kan kategoriseres i 2 hovedgrupper som er sukkermeloner og vandmeloner. Hos vandmeloner sidder kernerne i frugtkødet. Sukkermelonernes kerner sidder i et kernehus i midten af melonen. Galia melon er en sukkermelon og derfor sidder kernehuset i midten, og skal skæres fra inden anvendelse af melonen. Galia meloner er rige på antioxidanter, A-vitamin og består af mere end 90% vand. I vores frugtsortiment har vi også saftige vandmeloner og cantaloup meloner.

Find også de økologiske galia meloner i vores bland selv sortiment sammen med mere end 70 andre økologiske sæsonråvarer.

Indhold

Varebetegnelse: Økologisk Galia melon

Klasse: 1

Vægt: 1 stk. Min. 700g.

Oprindelsesland: Spanien

Sæson: Sæsonen for galia melon er mellem april og august i Spanien

Opbevaring

Galia melon kan opbevares ved stuetemperatur, men du kan med fordel også lægge dem i køleskabet, hvor holdbarheden forlænges. I køleskabet kan de holde sig i op til 1 uges tid.

Anvendelse

Galia meloner er et tegn på sol og sommer herhjemme i det ganske danske land, og nydes på flere forskellige måder på sommerbordet. Denne melon smager godt i en salat sammen med pinjekerner, rucolasalat og blommetomater, som frisk ingrediens i desserter, med parmaskinke viklet rundt om melonskiver, eller som topping på yoghurt og skyr. Galia melon passer også vældig godt sammen med fed fisk. 

Vidste du...

At galia meloner er medlem af netmelonfamilien ligesom cantaloupe melonen?  

Søg