Øko Granatæble 1stk

Aromatiske og tropiske granatæbler er en ægte delikatesse, og vil skabe en eksplosion af smag indeni munden. De velsmagende granatæblekerne er perfekte i friske salater eller ovenpå hummus. En ægte grøn fornøjelse!

Bestil dine varer inden torsdag kl. 10 og få dem leveret til døren den efterfølgende tirsdag på Sjælland og onsdag på Fyn og i Jylland

Husk du får fri fragt ved køb for over 599 kr.

Vi leverer udelukkende 100% økologiske råvarer med fokus på smag og kvalitet fra passionerede avlere

Beskrivelse

Beskrivelse

Økologiske granatæbler er en af de mest fortryllende og smukke frugter som findes! Granatæblet er kendt for dets smukke røde og hårde ydre, og for indeni at gemme på en masse velsmagende røde granatæblekerner. Granatæbler er en tropisk frugt, og vokser under varme himmelstrøg. Granatæbler er fattige på sukker, men rige på C-vitamin, K-vitamin, antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer. 

Den enkleste måde at nyde disse vidunderlige frugter på er, at skære dem i kvarte, og herefter enten skrabe eller banke kernerne ud med en ske. Pas på ikke at få granatæblesaft på tøjet! 

Find også granatæbler i vores Bland Selv sortiment, sammen med mere end 100 forskellige andre sæsonråvarer.

Indhold

Varebetegnelse: Økologisk Granatæble

Klasse: 1

Vægt: 1stk 

Oprindelsesland: Peru

Sæson: Granatæblernes sæson fra Peru er fra maj til og med august. Herefter kommer de europæiske fra Spanien. 

Opbevaring

Disse smukke rubinrøde frugter modner ikke efter de er høstet. Granatæbler kan opbevares på forskellige måder, men generelt er det bedst at opbevare både frugt og kerner i køleskabet. Hvis kernerne er fjernet fra frugten, har de en holdbarhed på 5-7 dage i køleskabet. De kan også fryses hvor de kan holde sig i et års tid. 

Hvis granatæblerne laves om til juice, så kan juicen opbevares i op til 5 dage i køleskabet.

Ved stuetemperatur kan de hele frugter opbevares i lidt over en uges tid. 

Anvendelse

Granatæblekernernes søde smag gør, at du kan anvende dem i et væld af forskellige retter. Tilføj dem til salater for lidt ekstra konsistens, smid dem i søde sommerdrinks eller ovenpå frisklavet hummus. Kernerne fjernes nemmest ved at skære frugten i halve eller kvarte, og så fjerne/banke kernerne ud med en ske ned i en skål. Pas på saften, da den kan farve tøjet og er svært at få af. 

Vidste du...

At den spanske by Granada er blevet opkaldt efter denne mytiske frugt, som oprindeligt stammer fra det gamle Persien? 

Søg